Create an Account

Shopping cart

Luk

Ingen varer i kurven.

11. december 2019
Skrevet af

December er over os og ligeså er det nye år, 2020. Det betyder også, at jeg har snart har haft forretningen i et helt år. Det har været en spændende tid og jeg har lært en helt masse nyt og også lært en masse nye mennesker at kende.

2020 kommer til at byde på nye tiltag og især én ting glæder jeg mig ekstra meget til. Det vil jeg fortælle meget mere om i starten af det nye år.

Når man sådan åbner forretning skyder man jo lidt med spredehagl… man forsøger sig med nogle forskellige varegrupper, åbningstider, events og lignende. Derefter drages nogle konklusioner og der rettes til. Hvad fungerer godt og hvad fungerer knap så godt. I sidste ende er det jo kundernes efterspørgsel der danner rammen for forretningens udvikling…  hvad er det kunderne efterspørger og som derfor giver mest mening at rette fokus mod. Med al sandsynlighed er det en proces der vil fortsætte lige så længe forretningen eksisterer.  Eksempelvis startede jeg forretningen op, overbevist om at jeg kun ville drive fysisk forretning og ikke webshop. Men sådan gik det som bekendt ikke, og nu kan du shoppe online lige her når det passer dig.

Jeg ser frem til et spændende nyt år, er taknemmelig for det år der er gået og ikke mindst for al den uvurderlige hjælp jeg har fået.

Med ønsket om en rigtig dejlig jul og et lykkebringende nytår til dig og dine.

Mvh Ulla Moesgaard

Back to Top